Nyheder i 2024.
D. 03.04.2024
Det er længe siden, at der er udkommet et nyhedsbrev, dog har der hobet sig lidt op ligesom det snart er tid til ordinære generalforsamling, fælles arbejdsdag og information om sommerfesten 2024.
Årets ordinære Generalforsamling (GF) finder sted tirsdag d.14.maj i Ejby Medborgerhus.
Indkaldelse med dagsorden følger inden længe sammen med såvel årsregnskab 2023 og budgetforslag 2025. Bestyrelsen har for nyligt afholdt bestyrelsesmøde. Igen i år, vil generalforsamlingen starte med fælles spisning. Bestyrelsen modtager meget gerne punkter til indkomne forslag.
Vi beder dog gerne observationer som skadedyr (rotter) dersom vi har drøftet behovet for en TV-inspektion af en længere kloak-streng på den lange stikvej nr. 20-36. Hvis der ikke er observationer, vil vi dog næppe prioritere sådan er relativt stor udgift.
Fælles arbejdsdag i GEF bliver søndag d.2.juni fra kl. 10.30-12.30.
Der vil, afhængigt af antal fremmødte, blive fordelt få og overskuelige arbejdsopgaver. Indsatsområderne bliver legepladsen, opholdsområdet mellem nr. 16-18 og på selve stamvejen. Vi modtager allerede nu tilmeldinger på mail: bestyrelsenlvejby@gmail.com eller på telefon 24 44 86 39.
Vi havde som bekendt en glimrende sommerfest i 2023 med over 30 deltagere. Vi vil derfor afholde endnu en sommerfest i 2024 og søger frivillige til festudvalget. Sommerfesten kan ikke blive til noget uden et engageret festudvalg, som ikke skal være identisk med bestyrelsen. Har I derfor lyst til at deltage i festudvalget og mødes i løbet af april og starte planlægningen af årets sommerfest, så skriv til bestyrelsen.
Det var alt for denne gang. Bestyrelsen håber, at alle har haft en god påske.
D. 09.02.2024
Da vores tidligere snerydder som bekendt stoppede med at rydde sne uden at give os
besked herom, er der fundet en ny leverandør til at varetage snerydning og saltning
på Lærkevænget. I samarbejde med vores nabo grundejerforening (GEF), indhentede
vi 3 lokale tilbud på snerydning og saltning. Pris og ydelsessammensætningen var
meget ugennemsigtig, men vi har endt med at vælge hvert vores tilbud.
Det ene tilbud indeholdte muligheden for at rydde fortov og gangsti ml. Lærkevænget
og Nattergalevej, men prisen var meget høj, ydelse og gennemsigtighed var uklar og
der var ikke den nødvendige proportionalitetsforskel i prisen ml. de to GEF, som er
meget forskellige i størrelse.
På Lærkevænget har vi valgt leverandøren som I kan se på kortet.
Af kortet fremgår endvidere den del af Lærkevænget som er inkluderet i aftalen.
Det var for os det billigste og mest gennemsigtige dersom vores vejnet er
væsentlig mindre end nabo GEF. Aftalen er indgået i formiddag og de har
allerede været her og salte. Det var vigtigt for os, at de tog alle stikveje og
stamvejen ligesom de skulle tilbyde saltning og snerydning eller blot den ene af
ydelserne, afhængig af vejr og vejforhold.
Fortov er således fortsat respektive grundejers eget ansvar ift. rydning og saltning.
Venlig hilsen bestyrelsen.
OM FORENINGEN
Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lærkevænget" og hjemsted i Køge kommune. Dens område er parceller udstykket fra ejendommen matr. nr. 4a af Ejby by og sogn. Foreningen er stiftet d. 9. juni 1976.
KONTAKT BESTYRELSEN
Lærkevænget 2, Ejby
4623 Lille Skensved
CVR: 40857885
Copyright © 2019. Grundejerforeningen laerkevaenget.dk. Design by Ove Ingemann. All Rights Reserved. Hosting at one.com